torsdag den 26. september 2013

Hvor blev de sidste 9 måneder af???

Ups….. så gik der lige 8 måneder... som tiden dog flyver afsted! Nu er det vist også på tide at jer derhjemme får en opdatering på hvad vi går og laver her ”down under”. I februar blev Lucy og jeg inviteret til at blive medlem af The Golden Key International Honour Society – hvilket er en eksklusiv forening, som inviterer de bedste 15 % af universitetsstuderende fra hver universitets fakultet hvert år. I alt består Golden Key af 8 medlemsskabslande. Henholdsvis, Australien, USA, Canada, Indien, New Zealand, Singapore, Syd Afrika og Bahamas. Her er et link til deres hjemmeside: (https://goldenkey.org/about-us/overview/). Herigennem har jeg også søgt et scholarship som jeg håber jeg bliver tildelt. Successfulde ansøgninger skulle gerne snart blive bekræftet, så det er lidt spændende. Hvert universitet i disse medlemsskabslande har hver sin egen mindre Golden Key forening. Jeg er sidenhen blevet et generelt udvalgsmedlem af Flinders Universitets Golden Key forening. Som bestyrelsesmedlem har jeg fået tilbudt et gratis lederskabs kursus og deltager i forskellige arrangementer og workshops. I næste weekend deltager jeg i et event, hvor vi skal ud og plante træer i en zoologisk have og redde miljøet J. Det er også en god måde at møde andre studerende på.

Triumfbuen i Paris.
I det første semester i 2013 afsluttede jeg 4 fag; højere øvet spansk (1), International Business Context, Australia and the World og The Political Economy of the Asia Pacific. Det var et spændende semester og jeg lærte utrolig meget igennem disse fag. I dette semester læser jeg; højere øvet spansk (2), Accounting Principles, Marketing Principles og International Business Management.
Cap'd Agde strand i Syd Frankrig
Igennem de to fag International Business Context og Management har jeg mødt en super flink professor – Geoff. Spændende lærer med massere af arbejdserfaring indenfor både import og export i adskillige lande og på tværs af mange kulture. Herudover har han også været så flink at give mig en anbefaling til brug i mine ansøgninger til diverse legater og scholarships.

I Spansk har vi nu har fået en ny lærer fra Argentina, hun snakker med en markant anden accent end hende fra Spanien som vi havde det første halvandet år. Det gør det nogen gange noget svært at forstå hvad hun siger, men det er nu også sjovt nok at høre på.

Tilbage i første semester var jeg også så heldig at få muligheden for at være en mentor for førsteårsstuderende indenfor Flinders University Business School. I denne funktion hjalp jeg førsteårsstuderende med diverse spørgsmål per e-mail og holdte enkelte møder igennem semesteret hvor førsteårsstuderende kunne stille yderligere spørgsmål og lære mig og andre studerende at kende. Denne funktion ønsker jeg at fortsætte med fra næste semester (Semester 1 2014).

Lucy og jeg ved Lucys 21 års fødselsdag
- jeg er en smølf!
Som sagt læser jeg jo en kombineret grad som overlapper imellem to fakulteter – fakulteten for Business og fakulteten for International Studies. Nogle venner og jeg har startet en socialgruppe indenfor vores fakultet International Studies. Gruppen hedder The Association for Students of International Studies. Igennem de sidste 8 måneder har vi arrangeret forskellige sociale events for vores medlemmer. Gruppen er ikke så stor, men vi håber på at den bliver større indenfor det næste års tid. For nylig holdte vi en filmaften hvor vi viste Zero Dark Thirty, filmen om Osama Bin Ladens tilfangetagen. Det var en god event hvor folk hyggede sig og fik spist sig mæt i billig pizza og sodavand. Forhåbentlig vil vi være i stand til at arrangere lignende events i fremtiden!

Nicklas, Anders, Kris og jeg efter et spil Volleyball i Ålborg
Brødrene Abel :)





Og så var jeg jo selvfølgelig hjemme i Danmark igen i juli og august. Sikke en dejlig ferie! Jeg landede i Ålborg hvor mor, far, Mathias og Tobias hentede mig og så satte vi ellers sydpå mod Cap'd Agde i sydfrankrig, hvor vi havde nogle fantastiske dage. På vej derned var vi i Disneyland Paris og brugte en dag i Paris, hvor vi så Eiffel tårnet, Triumfbuen og gik en kort tur rundt på Champs-élysées (sådan tror jeg nok det staves). Vi havde en helt vild hyggelig ferie, hvor der blevet daset på stranden, drukket kolde øl og bare snakket og hygget. Herefter tilbragte jeg 10 action-fyldte dage i Danmark hvor jeg fik set en masse venner, besøgt farmor og farfar, mormor og morfar, fejret Mathias som student (yay! Tillykke igen med den flotte indsats Mathias J!) og besøgt familien vesterskov i Korsør. Jeg var en tur rundt i Danmark og fik besøgt nogle af mine venners lejligheder, snakket med dem og blev vist rundt i Ålborg, Århus og København – som en ægte turist! I københavn gav min kammerat Nicklas Raundall mig en rundvisning på Hærens Officerskole – hvilket var rigtig flot og det var jeg meget taknemmelig over. Alt i alt var det en dejlig pause fra studiet og det var skønt at se familie såvel som venner igen.  Jeg glæder mig allerede til at komme hjem igen :). Lucy og jeg satser på at spare sammen til at holde jul i Danmark i 2014. KRYDS I KALENDEREN!!!

Familien Abel i Disneyland :)


























Aftensmad i Hahndorf. Jason og jeg i februar 2013.
Studenten :)














Efter et fantastisk år med Jason og Molly, i the Abercrombie Mansion, har Lucy og jeg besluttet os for at flytte ud alene bare os 2. Det har været et rigtig sjovt år med massere af fest og farver og der er blevet hygget i uendelige mængder. Da Jason skal på udveksling til København i et halvt år og Molly har andre planer faldt det meget naturligt at det blev sådan. Nu glæder Lucy og jeg os efterhånden til at have vores eget sted. Vi fik nøglerne i foregårs til vores nye lejlighed og har skrevet under på en ny lejekontrakt. Jeg skal nok uploade nogle billeder til min blog indenfor den nærmeste tid. Den nye lejlighed ligger 5 minutters bustur fra universitetet og lige ved siden af en buslinje som går ind til midt byen og til universitetet, så det bliver bare lækkert næste år. Inden længe kommer Wendy og Trevor og hjælper os med at flytte :).

Jason og jeg laver aftensmad når pigerne ikke er hjemme...
(forklædet var en 21 års fødselsdagsgave til Lucy fra hendes tante!)
Ellers er Lucy og jeg blevet kontaktet angående at vende tilbage til Grainflow i sommerferien. Det er det samme sted som vi arbejde sidste sommer. Lucys familie har hørt at det bliver en god høst i år, så det krydser vi fingre for. Så er der nemlig massere af arbejde til os! J

For ikke lang tid siden mødte jeg en anden dansker på vores universitet! Hans navn er Peter og han læser en kandidat uddannelse i International Development. Ham var Lucy og jeg ude og spille Floorball med i mandags, og jeg er stadig øm i hele kroppen. Peter har startet en floorball klub igennem vores universitet. Vi spiller gratis 2 timer om ugen og det var ret sjovt. Utroligt nok har han formået at hverve 20 andre studerende som spiller af og til, men normalt er det ikke en sport man spiller ofte i Australien, de fleste folk har aldrig hørt om det før. Det kunne være man skulle satse på at spille det hver mandag!

I skrivende stund har jeg 2 ugers ferie fra universitetet. Hvert semester har 13 undervisnings uger,  efter 8. uge har man 2 ugers ferie hvor man samler op på alt det man er bagud i og skriver opgaver, og så er der eksaminer efter 13. uge. Dette semester er næsten slut nu og jeg ser frem til sommerferien, hvor der skal arbejdes, men også hygges.
Billede fra Cap'd Agde

Hej inden så længe Danmark, nyd billederne J

Nicklas

Billede fra Suzy's 60 års fødselsdag