mandag den 9. juli 2012

Vinterferie - det ka' vi godt li'


Så er første semester slut og den første omgang eksamener er overstået. Resultaterne bliver ikke offentliggjort før på fredag d. 13/7, men jeg har en god fornemmelse med dem. Det var lidt skræmmende at sidde mine første univeristets eksamener og så endda i Australien, men det gik. Heldigvis får man som international studerende 10 minutter ekstra for hver time. Det vil sige, hvis eksamen normalt er 3 timer lang, så får jeg en halv time ekstra og det viste sig at være guld værd!
For 2 uger siden startede vores vinterferie og den blev skudt i gang med en god steak og et stort glas cola efterfulgt af en tur i biografen. Dagen efter satte Lucy og jeg mod Horsham, hvor vi tilbragte den første uge. Sidenhen har jeg tilbragt en uge i Adelaide, hvor jeg har fået nyt arbejde. Traditionen tro arbejder jeg nu på en tankstation (igen), hvor jeg tjener lidt penge ved siden af mine studier. Arbejdet er ikke yderligere interressant eller akademisk udfordrende på nogen måde, men lønnen kan godt bruges.
Om 2 uger starter næste semester, hvilket introducerer 4 spændende nye fag, nye forventninger og nye udfordringer. Udover den akademiske side, så udfolder der sig et større event ved navn ’Re-O-week’ på vores college. Udpegede andet års elever arrangerer en masse aktiviteter og velkommen-tilbage events for os i den første uge af vores andet semester, og forventningerne er høje. Der skal nok blive massere af sjov og ballade.
Indenfor den nærmeste fremtid fylder Lucys mor, Wendy, 50 år og hendes fødselsdag skal fejres på lørdag med en stor fest og det glæder jeg mig til. Herudover byder næste semester på masser af events i forbindelse med college og universitetet. Der vil blive konkurreret i hockey, basketball, fodbold (soccer!) og atletik imellem kollegierne og til sidst i næste semester findes det vindende kollegie af High-table pokalen.
Alt i alt står tiden aldrig stille her i Australien, og der er fuld gas på kedlen.
Min mindste lillebror, mine forældre, samt min farmor og farfar har bestilt billetter og kommer og besøger mig i december måned, og dét glæder jeg mig ufattelig meget til! Besøg hjemmefra er ALTID godt. I år bliver det en ekstra stor jul i Horsham.
Til sidst skal det lige nævnes at vi havde 21 grader og solskin for et par dage siden, i en af årets koldeste måneder. Det er da til at leve med. Kan i slå den Danmark?
Hej så længe allesammen!

Wendy vifter ivrigt collingwood flaget efter at vi vandt
over det lokale Adelaide hold 'Adelaide Crows'
 
  

 Billede af Amii-stadium i Adelaide under kampen
Collingwood Magpies mod Adelaide Crows.
 
Billede af 'The Torrents' som løber igennem Adelaide.  



































Min nye flotte uniform (ja, det var sarkasme!)