Frederikshavneren i Australien: december 2012

Uheldigvis må jeg nu bøde for min dovenskab de sidste 5-6 måneder. Siden juli er der sket ufattelig meget og uden videre tøven kommer her en beretning om det sidste halve år......

Tilbage i Juli fejrede vi Wendys 50 års fødselsdag. Det passede perfekt med at Lucy og jeg havde vinterferie fra universitetet og vi havde derfor mulighed for at vende tilbage til Horsham. Det var en god og hyggelig aften, hvor Wendy blev fejret med maner.
Desværre mistede vi Hero, familiens ældste hund, samme dag som Wendys fødselsdag blev fejret. Hero blev 13 år gammel og var en trofast og stolt hund, som elskede at lege og slaske i baghaven. Udover at have været et vigtigt familiemedlem i Lucys familie igennem 13 gode år, var Hero også mit første kæledyr. Efter at have mødt ham tilbage i oktober 2010, gik der ikke lang tid inden jeg gav ham kælenavnet ’Helt’ eller ’Helten’. Selvom det var hårdt at aflive vores ven, så kom vi igennem den svære tid og vi har trods alt stadigvæk Milly, familiens anden hund. Vi savner allesammen vores lille helt og han vil for altid blive husket som et helt specielt familiemedlem. Trevor (Lucys far) har købt en flot gravsten til ære for ham, som vil blive opført indenfor den nærmeste fremtid. Jeg vil altid huske mit første kæledyr, helten. En god ven som vil blive savnet i fremtiden. Hvil i fred min ven.

Kort efter vinterferien, ankom Gert og Lisette til Australien. Gert og Lisette er to danske familievenner af Lucys familie. Deres datter tilbragte tre måneder ved Trevor og Wendy, under hendes udveksling til Australien for et par år siden. I denne anledning tog Wendy, Trevor, Gert, Lisette, Lucy og jeg til Kangaroo Island, hvor vi tilbragte 3 dage. Det er et dejligt og fredfuldt sted, hvor vi blandt andet så sæler, pingviner, wallabees og kænguruer. Derudover var det en god mulighed for at smide universitetsbøgerne langt væk og bare slappe af. Kangaroo Island kan varmt anbefales som turist attraktion.

Samme dag som Lucy og jeg vendte hjem fra Kangaroo Island spillede og vandt vores college, Aquinas College, atletik – den sidste sport i High Table Cup turneringen – og vandt dermed også trofæet og titlen som HTC- vindere 2012. Dette blev fejret samme aften med taler og udnævnelser omhandlende personer som gjorde en ekseptionel indsats for at sikre HTC-sejren.

Derefter varede det ikke længe inden eksamenerne var lige rundt om hjørnet. Da eksamenerne var ovre, betød det også at vores ophold på Aquinas College var slut. Mit år på Aquinas College var interessant. Jeg har oplevet australsk college-kultur på godt og ondt. Det var en god og nem mulighed for at blive introduceret til det australske universitets liv og storbyen Adelaide (ca. 1 mio. Indbyggere). Der var dog også adskillige negative ting forbundet med at på et college og efter at have vurderet at der var flere minusser end plusser ved at bo på Aquinas, besluttede Lucy og jeg os for at sige farvel til Aquinas og i stedet for leje et hus med to af vores bedste venner begyndende fra November 2012.

Vores nye hus ligger i den sydlige del af Adelaide, i området Clarence Gardens. Det ligger ca. 15 minutter fra Flinders University i egen bil og der er også mulighed for at tage en bus til universitetet. Lucy og jeg bor nu sammen med Molly og Jason, vores rigtig gode venner og vi er næsten færdige med at flytte ind. Det er så småt ved at føles som et nyt hjem.
Som sagt er det australske universitetsår nu slut og ligeledes er eksamenerne overstået. Vi får svar d. 21/12 om vores endelige karakter i de forskellige fag.

I sidste uge startede jeg mit nye arbejde på Grainflow, en arbejdsplads hvor man håndterer kornprodukter. Den australske sommer er begyndt og det betyder at det er tid til at høste de ENORME kornmarker, som er mere eller mindre normale her i Australien. Mit arbejde går ud på at hjælpe lastbilchauffører med at læsse korn af i en maskine, som transporterer det ind i en ’bunker’, hvor det bliver opbevaret og distruberet og derefter solgt videre.
Lønnen er usædvanlig god for en universitetsstuderende, men arbejdsforholdene er til gengæld yderst ekstreme. I forbindelse med aflæsning af korn er der meget støv i luften og lydniveauet er som regel højere end normalt, det kan til tider være ubehageligt.
Derudover er den australske sommer noget varmere end den danske. I torsdags arbejdede jeg indtil temperaturen steg til 42 grader, hvorefter min team-leder gav os lov til at holde fri. Heldigvis er der strenge regler for personlig sikkerhedsudstyr, som vi bliver udstyret med. Samme dag drak jeg 2-3 liter vand for at forblive hydreret.
Mit nye arbejde er anderledes end alt andet jeg nogensinde har prøvet og til tider udfordrende fysisk. Det er dog også en kulturel oplevelse, hvor jeg møder ’true-blue’ australske personligheder. Det kan både være godt og ondt. Australske vendinger som ’shebeaight’, ’too easy’ og ’G’day mate’ bliver flittigt brugt og jeg kan nogle gange ikke lade være med at trække på smilebåndet ved tanken om hvad jeg beskæftiger mig med og hvor i verden jeg befinder mig. Det havde jeg godt nok ikke forudset for 4 år siden!

Trods den varme australske sommer har jeg stadig hængt nisser op i vores hus i Adelaide og vi brænder et danskt julelys her i Horsham. Bare så det føles lidt dansk. I dag har jeg fejret min 22-årige fødselsdag med at holde fri fra arbejde (ufrivilligt pga. forkerte vejrforhold), pandekager til morgenmad, slappet af, dejlig aftensmad og skypet med min familie i Danmark.

Nu får jeg snart besøg af mor og far, Tobias og min farmor og farfar. De ankommer til Australien d. 18 december og bliver her indtil d. 13 Januar. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem igen og vise dem hvor jeg snart har tilbragt 2 år af mit liv. Planlægning af eventuel rejserute er i fuld gang. Desværre kan Mathias ikke komme og besøge mig denne gang, men jeg håber at han får mulighed for at besøge mig indenfor den nærmeste fremtid.

Til sidst en Godmorgen-hilsen til Danmark. Jeg håber snart jeg får mulighed for at komme hjem og hilse rundt omkring igen. Indtil da en varm hilsen fra Australien.

Farveller!